Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Eksterne samarbejdespartere

Eksternt personale består af terapeuter, psykolog, talepædagog samt diverse konsulenter

Leg med barnet, observationer og i nogle tilfælde specifikke test af barnet er en del af arbejdsmetoderne for både talepædagogen og psykologens vedkommende. Ligesom de giver vejledning og supervision til det faste personale i forhold til specifikke arbejdsopgaver med barnet. Samme opgave portefølje har de ergo- og fysioterapeuter som er tilknyttet Stampe, ligesom de i begrænset omfang laver specifik træning med enkelte børn.

Alle fagpersoner som er tilknyttet de understøttende funktioner i Stampe er alle ansat som i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og samarbejder med personalet omkring børnenes vanskeligheder. 

Forældrene vil altid være inddraget såfremt ekstern personale inddrages. Ligesom forældrene kan få råd og vejledning af disse. 

Aalborg kommune tilbyder flere forskellige samarbejdsparter som inddrages i arbejdet omkring Stampes målgruppe

Er barnets bopælskommune Aalborg, så vil følgende samarbejdes parter ofte være en del af samarbejdet: 

  • Konsulent fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Dagtilbud 

  • Visitationen Dagtilbud, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

  • Talepædagoger, psykologer, skolepsykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Aalborg kommune 

  • Socialrådgivere og terapeuter fra Specialgruppen for Børn og Unge 

  • Skoleledere fra specialskoler 

  • Pædagogiske leder fra almene institutioner eller andre paragraf 83 institutioner- og grupper

Barnets bopælskommune inddrages løbende i barnets ophold i Stampe

Det er den enkelte kommune som afgør, hvilke samarbejdes parter fra barnets bopælskommune, der afholdes møder med undervejs i barnets ophold i Stampe.  

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning fra barnets bopælskommune er ofte tovholder og beslutningstager på, hvem der samarbejdes med. 

Eksterne samarbejdspartnere med specifikke viden inddrages når det vurderes relevant

Særlige specifikke udfordringer og problemstillinger kræver særlig viden. Viden som ligger udenfor Stampes almindelige kompetenceområder. Vi samarbejder derfor også med andre faggrupper, organisationer og videnscentre som for eksempel 

  • Hjerneskadecenter 

  • Institut for syn og hørelse 

  • Elass fonden 

  • Neropædiatrisk team og børneambulatoriet, Aalborg Universitets hospital

Udgående funktion

Udgående funktion er en del af opgaveporteføljen for pædagogerne i Stampe, såvel som i de øvrige tre specialbørnehaver i Aalborg kommune.

Opgaven tager afsæt i et politisk ønske om at udbrede den specialpædagogiske viden til almenområdet og løses via konkrete henvendelser fra almen-området om en ønsket indsats. Henvendelsen sker via Ane B. Kristensen, pædagogisk leder af specialbørnehaven Barnets Hus.

Indsatserne varierer og tilrettelægges efter institutionernes specifikke behov. Det kan være oplæg omkring specialpædagogisk viden til hele personalegruppen og/eller sparring og vejledning om problemstillinger i læringsmiljøet. Viden som på forskelligvis skal være med til at understøtte handlinger i almenområdet.